Om Grundfør Bed & Breakfast
Grundfør er en lille hyggelig landsby med ca. 420 indbyggere. Landsbyen er beliggende 2 km. fra Hinnerup og 17 km. fra Aarhus.

Nyt og gammelt er med til at skabe stemningen indenfor hos Grundfør Bed & Breakfast
I Grundfør bor en masse dejlige mennesker og aktivitetsniveauet er højt. I kan, afhængig af tidspunktet for opholdet, opleve fiskekonkurrence i byens nyrestaurerede branddam, Gylle Galleri udstilling med udstillere fra nær og fjern, og I kan være heldige at deltage i Grundfør Festival, hvor indbyggertallet fordobles for en dag, og hvor musikken spiller og fadøllene er kolde.
Udover det kan I opleve byen, hvor alle har mulighed for at leje en nyttehave, og i fællesskab få grøntsagerne til at vokse og hønsene til at lægge æg.
Hvis du vil vide mere om byen:
>> bricksite.com/grundfoer/velkommen
>> www.grundfoer-festival.dk
>> www.youtube.com/watch?v=k5FySVr1_kk
Grundfør B & B ligger lige i hjertet af Grundfør, med udsigt til branddammen og med kun 6 km. til motorvejen, der kan tage jer med til alle afkroge af Jylland.

Chilli er en sød og rolig hund, men ikke glad for at dele med andre husdyr.
Huset er et gammelt bindingsværk, – og kampestenshus fra 1780.
Husdyr
Vi kan desværre ikke tilbyde, at du kan medbringe dit kæledyr. Vi har selv en jagthund, – den er sød og rolig, men ikke glad for at skulle dele med andre.